Foto 365 Engangskarklude

Pressemeddelelse

TÆNKER DU MILJØET IND I DIT KØKKEN?

 

Hvis vi vil hjælpe miljøet i dagligdagen, er det ikke nok blot at tænke over hvad vi køber af fødevarer og personlige plejemidler, men også hvilke tekstiler vi køber.

Flere steder i verdenshavene, finder man i dag store forekomster af plastaffald. Plasten er langsomt nedbrydelig og ophober sig til kolossale lossepladser.

Plast nedbrydes til en suppe af mikroplast
I havet vil plast med tiden blive delvist nedbrudt af vand, lys og luft til mindre og mindre partikler. Disse bittesmå partikler holdes svævende i vandet og kaldes mikroplast. Man ved endnu ikke, hvor skadelig mikroplast er for miljøet, men det findes i stort set alle havdyr, man undersøger, og indgår som en del af havets fødekæde, og derved også i menneskets.

Meget tøj er lavet helt eller delvis af kunstfibre, altså plast. Det gælder fx tekstiler lavet af acryl og polyester. Det gælder også de karklude af mikrofiber, som vi bruger til rengøring i køkkenet. Hver gang vi vasker dem, afgives der i vaskemaskinen bittesmå partikler af mikroplast til vaskevandet. Mikroplasten føres med spildevandet til rensningsanlægget, men hovedparten af de små partikler bliver ikke frasorteret. Det gør de ikke, fordi de bakterier, der nedbryder de organiske stoffer i spildevandet, ikke kan nedbryde mikroplasten og de små partikler passerer næsten uhindret igennem.

Kan vi gøre en forskel?
Flere tøjproducenter, har en holdning til miljøet og ønsker at gøre en forskel, ved at producere beklædning af naturfibre. Dog er det bekymrende at der stadig er et stigende forbrug af plast i den samlede tekstilproduktion. Nu er firmaet Haugland, som siden 2002 har produceret beklædning i naturmaterialer, også på vej ind i de danske køkkener, med en serie af miljørigtige karklude og viskestykker, vævet i hør og bomuld.  Indfarvningen sker, ligesom de øvrige produkter fra Haugland, uden brug af de giftige AZO farvestoffer eller formaldehyd. Serien præsenteres i første omgang i 5 forskellige farvevarianter.

Hvad er bedst for mig?

Overvejer du at købe en karklud fremstillet af kunstfibre?Den gavner ikke miljøet, den gavner ikke din økonomi, og den er tilmed ikke pæn. En kunstfiber karklud er en engangsklud og skadelig for miljøet, hvad enten den bruges en gang eller vaskes og genbruges. Det er væsentligt billigere at bruge hør/bomuld klude, både for dig, men også for miljøet.

Hvilken klud bruger du?

 

Foto: Dette svarer til 1 års forbrug af 2 forskellige typer karklude