Velkommen til Haugland Collection
Vi har designet og skabt tøj i naturmaterialer siden 2002 med fokus på lækre detaljer, enkelhed og elegance. Vi er en familievirksomhed med hjertet på rette sted og vi brænder for at skabe tøj i høj kvalitet med fokus på slow fashion, som sætter mindst muligt aftryk på miljøet. Derfor udvælger vi også altid vores hørmaterialer og samarbejdspartnere med omhu.
Fokus på naturmaterialer og social ansvarlighed
Vores hørtøj er produceret i 100% naturhør i en høj kvalitet. Indfarvningen af tøjet sker uden brug af de giftige AZO farvestoffer eller formaldehyd. Vi har desuden et meget tæt og mangeårigt samarbejde med både systuen og væveriet - både i designudviklingsprocessen og i valget af materialer, så vi sikrer os den bedst mulige kvalitet og en miljøvenlig produktion.
Det er vigtigt for os, at sikre gode arbejdsforhold og en god løn til vores syersker, da vi ønsker en høj grad af ansvarlighed hele vejen rundt og ønsker at vores brændende passion for at skabe bæredygtigt tøj, bundfælder sig i hele værdikæden.
Ordentlighed er nøgleordet i alt hvad vi gør og vi tror på, at fremtiden er sikret bedst muligt med tøj i en langtidsholdbar kvalitet og et tidsløst design.
Vi håber og tror, at I bliver glade for vores skønne hørtøj i mange år fremover.
De kærligste hilsener
Liselotte og Kristian